mar 25, 2014

ØUB starter Fodbold Fitness for kvinder


Startskuddet til dette nye motionstilbud, for kvinder i alle aldre, lyder mandag den 7. april klokken 19.00.
Kategori: General
Skrevet af: bruger

NYT MOTIONSTILBUD I ØSTER ULSLEV BOLDKLUB

 

Øster Ulslev Boldklub inviterer alle kvinder til en ny og effektiv motionsform: Fodbold Fitness. Første træningsaften er mandag den 7. april kl. 19.00, og alle kvinder kan være med.

Et nyt motionstilbud fra Dansk Boldspil-Union (DBU) giver alle kvinder mulighed for at prøve kræfter med fodbold.

Nu tilbyder Øster Ulslev Boldklub nemlig kvinder en motionsform, der er både sjov og social – og tilmed mere effektiv end lange løbeture: Fodbold Fitness for kvinder.

Bolden gives op første gang mandag den 7. april kl. 19.00, hvor Fodbold Fitness konsulent Hans Henrik Krøll fra DBU Lolland-Falster kommer og træner alle de kvinder, der har lyst til at være med.  Forudgående fodbolderfaring eller fodboldudstyr er ikke et krav, ligesom alder og fysisk form er underordnet.

 

Kombination af fodbold og fitness

Fodbold Fitness kombinerer fodbold- og fitnesstræning og træner hele kroppen.

Konceptet fra Dansk Boldspil-Union (DBU) bygger på et 12 ugers motionsprogram, hvor ugens fitnessøvelser fungerer som opvarmning efterfulgt af fodboldøvelser. Fodbolddelen består både af lette tekniske øvelser, småspil samt spil på to mål, hvor den sidste energi kan brændes af.

Fodbold er en fantastisk motionsform, fordi det er sjovt og socialt. Men faktisk er motionsfodbold også en både sund og effektiv træningsform, der giver bedre resultater end fx løb.

Det viser undersøgelser fra Institut fra Idræt ved Københavns Universitet, der har testet motionsfodbold, løb, jog og styrketræning på flere sundhedsparametre – fx kondition, muskelopbygning, vægt og fedtprocent.

Samlet set gav fodbold det bedste resultat, og de mange sundhedsmæssige gevinster er uafhængige af banens størrelse og antallet af spillere.

 


(Læs mere om Fodbold Fitness under INFORMATION -> Fodbold Fitness for kvinder -> Læs mere om Fodbold Fitness)

Fodbold Fitness er sundt, sjovt og socialt. Kom og vær med!

 Nyt træningstøj til ungdommen


 

 Solvarme i ØUB